Velkommen til ByggePladsen
– dit mødested for fremtidens byggeri
ByggePladsen havde sin ilddåb på Folkemødet i 2024 - og i 2025 gentager vi succesen.
Derfor kan du igen i år træde ind på ByggePladsen og opleve og høre om alt fra diversitet, innovative materialer, de nyeste trends og bæredygtige løsninger i byggebranchen til muligheden for at se, røre og deltage i aktiviteter.
Området er ikke en traditionel byggeplads, men et dynamisk centrum for udveksling af idéer, viden og visioner for en samlet bygge- og anlægsbranche.
For byggeriet og for alle
På ByggePladsen samler vi hele bygge- og anlægsbranchens værdikæde - men alle kan være med. Vores events er for alle, der har interesse for byggeri, anlæg, boliger, arkitektur og mere.
Du kan opleve både udstillinger, debatter, receptioner, workshops og fester.
De fire cirkulære scener
ByggePladsen er placeret i første parket ud til Østersøen. Med de æstetiske scener og smukke omgivelser, er det også et oplagt sted at hænge ud.
ByggePladsens sceneområde med fire scener er udformet af Henning Larsen Arkitekter. Hovedgrebet er inspireret af Bornholms karakteristiske pejlemærker såsom Utzons vandtårn, røgerierne, Dueodde fyr, og øens sømærker. Sceneområdet bygges op i strukturer og materialer kendt fra de stilladssystemer vi alle genkender, på kanten af klipperne med udsigt over Østersøen.
- I tæt samarbejde mellem DI Byggeri og STARK har vi designet et sceneområde med fokus på design for adskillelse og cirkularitet, som gør det muligt at skabe et mødested for hele byggebranchen på Folkemødet – ikke bare i år, men også de næste år, siger Eva Ravnborg, Country Market Director Denmark, Henning Larsen
Uanset om du er professionel inden for byggebranchen, politiker, studerende eller bare nysgerrig på fremtiden for vores bygge- og anlægsbranchen, så er ByggePladsen det perfekte sted at blive inspireret, netværke og være med til at forme fremtiden.